United ved hvem afløseren skal være

Hvem skal være Lidnegaard konkurrent? - Foto: Scanpix
Manchester Uniteds direktør afslører, at United har én bestemt målmand i sigte.

I et radioprogram med BBC Radio 5 udtalte Manchester Uniteds direktør David Gill, at de engelske mestre har besluttet sig for, hvem der skal afløse Edwin van der Sar mellem stængerne.

- Vi ved hvilken målmand vi vil have. Vi er i en god situation med det og ordner det efter sæsonen. (…) Vi er blevet sat i forbindelse med alle Europas bedste målmand i de seneste 12 måneder, men vi har besluttet os og jeg tror sagtens handlen kan komme i hus, forklarer Gill uden at nævne nogle navne.

Samtidig udtaler han også, at det ikke ville overraske ham, hvis Paul Scholes valgte at trække sig tilbage efter denne sæson.

- Det ville ikke overraske os, hvis Scholes valgte at trække sig tilbage. På den anden side nyder vi den nuværende succes, så når sæsonen er slut, må vi lige snakke med Sir Alex om det.

Seneste nyt på tipsbladet.dk