United vil ikke hente flere spillere
Foto: Polfoto
Premier League

United vil ikke hente flere spillere

Manchester Untied vil ikke få tilgang af flere spillere, fortæller Louis van Gaal.

Manchester United vil ikke foretage flere indkøb, før transfervinduet lukker mandag aften, udtaler manager Louis van Gaal.

Hollænderen har kun tænkt sig at sælge, idet spillere som Darren Fletcher og Anderson forventes at forlade Old Trafford de kommende dage.

United har været forbundet med et utal spillere i de seneste uger, men Van Gaal hævder, at man ikke vil gøre andre indkøb end målmand Victor Valdes denne januar.

- Jeg har hver dag læst, at jeg eller United er interesseret i andre spillere, siger han ifølge goal.com. 

- Vi vil kun sælge spillere, og ikke købe nogen, lyder det fra Louis van Gaal.

Manchester United møder lørdag Leicester i Premier League.