Valencia imponerer Ferguson

Valencia har imponeret Ferguson efter sin lange skadespause - Foto: Scanpix
Efter en lang skadespause er Antonio Valencia tilbage for Manchester United.

I en Champions League kamp mod Glasgow Rangers i september sidste år gik det grueligt galt for Valencia, da han pådrog sig en alvorlig ankelskade, der satte den 25-årige midtbanespiller uden for i et halvt år.

Nu er han så tilbage på banen igen, og det vækker stor glæde hos Ferguson.

- Antonio har vist i de kampe, han har spillet for os indtil videre, hvorfor vi har savnet ham. Han er en fantastisk fodboldspiller, lyder det fra Ferguson til Inside United.

Dermed har Manchester United fået en ekstra mulighed på midtbanen, og det Ferguson spår, at det kan blive vigtigt, nu hvor de afgørende kampe står for sæson.

-Det er et kæmpe plus for os. Det, at vi har både Nani og Antonio er en kæmpe fordel.

Den tidligere Wigan-profil der gjorde comeback mod Marseille, var i weekenden også tilbage på landsholdet, da Ecuador tabte med 2-0 til Colombia.

Seneste nyt på tipsbladet.dk