
Tottenham-stjernen Rafael van der Vaart havde en noget rodet kamp mod Arsenal i weekendens lokalderby. Han scorede et mål, men spillede ellers ikke en speciel god kamp og blev skiftet ud i pausen.
Efterfølgende har den hollandske spiller været ude og kritisere sin træner, Harry Redknapp, for at skifte ham ud og inden da at placere ham på højrekanten. Nu tager Harry Redknapp til genmæle i The Sun og truer van der Vaart med bænken.
- Rafa er en fantastisk fodboldspiller. Men hvis du er på et hold og træneren beder dig om at løse en opgave, så burde du bare gøre det. Ellers må jeg finde på andre alternativer.
Harry Redknapp indrømmer dog at han er helt enig i at van der Vaart er bedst på midten, men der er bare et problem.
- Det eneste problem er at Jermain Defoe også spiller på den plads, og Jermain spiller rigtig, rigtig godt i øjeblikket.
Derfor kan det se ud som om van der Vaart også i fremtiden affinde sig med en alternativ placering på banen i forhold til sin favoritposition
Van der Vaart har spillet fem kampe i Premier League i denne sæson.