
Rafael van der Vaart har allerede været sat på sidelinjen med en lårskade tidligere i år, men den seneste skade, som han pådrog sig i gårsdagens uafgjorte kamp mod Chelsea, ser ud til at holde ham ude af Tottenhams travle juleprogram.
Tottenham manager Harry Redknapp bekræfter, at van der Vaart må se til fra sidelinjen de næste par kampe.
- Jeg tror at han er ude i alle julekampen, sagde Redknapp til Sky Sports.
- Han lader til ofte at have et problem med baglåret, og han fik et nyt i aften, men når han spiller, er han fantastisk, den lille fyr.
Redknapp håber dog på, at have Jermain Defoe, som selv har været ude med en lignende skade, tilbage til den kommende kamp mod Norwich.
- Jeg ved ikke, om Jerman bliver klar. Vi må se hvordan det går.
- Forhåbentlig er Adebayor og Pav (Pavluchenko red.) OK, så vi har et par angribere. Men jeg håber, at Jermain også er klar, slutter Redknapp.
Tottenham møder i de kommende kampe Norwich, Swansea og West Bromwich.