Van Gaal advarer Rooney: Ingen vader tilbage på mit hold
Illustration
Premier League

Van Gaal advarer Rooney: Ingen vader tilbage på mit hold

Louis van Gaal vil ikke garantere, at Wayne Rooney bare sådan vender tilbage til startopstillingen hos Manchester United, når han har afsonet sin karantæne.

Mens Manchester Uniteds Wayne Rooney fortsat afsoner sin karantæne, som han modtog efter sit røde kort mod West Ham, så vil Louis van Gaal ikke garantere, at Rooney bare går direkte ind på holdet, når karantænen er afsonet. 

- Der er ingen som bare vader tilbage på mit hold, tro mig. Du er nødt til at gøre dig fortjent til den slags på træningsbanen, siger Louis van Gaal til Goal.com.

- Men det ved alle spillere allerede her i klubben. Jeg har hele tiden sagt, at bare fordi en spiller har det bedste navn, så betyder det ikke, at de er de bedste for holdet. 

- Spillere som Wayne Rooney, Michael Carrick og Phil Jones er alle gode fodboldspillere, men nogle gange er der bare andre spillere, som gør det bedre

- Jeg kigger altid efter en konstant niveau i præstationerne, både fra holdet men ogaså fra de individuelle spillere, lyder det fra Van Gaal, som mandag skal sende sin trup i kamp, når Manchester United møder West Bromwich Albion.