Van Gaal afslører: Derfor hentede vi ingen spillere i januar
Foto: Polfoto
Premier League

Van Gaal afslører: Derfor hentede vi ingen spillere i januar

Manchester United-fansene håbede på, at Louis van Gaal ønskede at styrke sit hold i januarvinduet.

Cameron Borthwick-Jackson, Guillermo Varela og Marcus Rashford har alle nydt masser af spilletid på førsteholdet i de seneste par måneder, mens Joe Riley, Donald Love, Timothy Fosu-Mensah, James Weir og Regan Poole også for nyligt har fået debut. 

Manchester United droppede planerne om at hente en venstreback i janaur på grund af Borthwick-Jacksons på daværende tidspunkt glimrende form, og forsøgte at hente Arsenals højreback Mathieu Debuchy på en lejeaftale, mens der var spansk interesse i Guillermo Varela. Ingen af de to handler blev som bekendt til noget.

I stedet for at sælge valgte Van Gaal at stole på sine unge backs, der har tilbagebetalt managerens tro på dem. 

Da han blev spurgt, hvorvidt de unge spillere kan få en indvirkning på Uniteds transferpolitik til sommer, udtalte Van Gaal. 

- Selvfølgelig, ja. Også i januar tog vi en chance på venstreback-positionen, en position vi ikke handlede til. Vi havde brug for en venstreback, og spurgte ind til en masse forskellige spillere. Nogle har sagt det nu. Det er altid agenten, der gør det, fordi, at det er meget interessant, at Manchester United vil have én, men vi tænkte, at måske Borthwick-Jackson og Varela kunne udføre jobbet. Der var spansk interesse i Varela, og vi sagde nej, fortalte Van Gaal ifølge Manchester Evening News. 

- Nu har jeg læst, at Rashford redder mig. Nej. Rashford skyldes klubbens og min egen politik. Han er der på grund af det - og det samme er Borthwick-Jackson, Varela og en masse af de andre spillere. Men de skal bevise det, for det er meget risikofyldt at gøre det. Unge spillere er ikke stabile, sluttede hollænderen. 

Manchester United tabte søndag eftermiddag 1-0 til West Bromwich.