Van Gaal: Di Maria har været en skuffelse
Premier League

Van Gaal: Di Maria har været en skuffelse

Louis van Gaal erkender, at Angel Di Marias første sæson i Manchester United har været en skuffelse.

Det har ikke været en fantastisk første sæson, som Manchester Uniteds Angel Di Maria har haft i Premier League. Det erkender Manchester Uniteds manager, Louis van Gaal, som i sommer betalte omkring 600 millioner for at lokke argentineren til klubben. 
 
Men siden skiftet er det kun blevet til tre scoringer fra Di Marias side, og han har de seneste kampe måtte se sig selv tage plads på bænken. Og det skuffer Louis van Gaal. 
 
- Han kan ikke sige, han har haft en fantastisk sæson, siger Louis van Gaal til Sky Sports. 
 
- Normalt skulle Di Maria have spillet, men det har han ikke gjort i de seneste uger, hvor holdet vandt kampe. Nu har vi dog tabt nogle kampe på det senese, og derfor er der større chance for han igen får spilletid. Sådan er det altid. 
 
- Hele situationen omkring, at han ikke er en del af startopstillingen, det er en skuffelse for ham. Men det er også en skuffelse for mig. 
 
Men Angel Di Maria har også haft en lang sæson, hvor sommeren bød på en VM-slutrunde, som Argentina spillede sig til finalen i. Og Louis van Gaal håber, at argentineren vil genfinde storspillet i næste sæson, når han har fået en god, lang sommerpause, men han slår fast, at det ikke er nogen garanti, at det er det, der skal til. 
 
- Jeg håber det. Men man kan ikke sige, at det er den vigigste faktor. Men det spiller naturligvis en rolle, og jeg håbe da, det er det, der skal til, for så kan vi få en fantastisk sæson, lyder det fra den hollandske manager.