Van Gaal: Havde store problemer med Paul Onuachu
Foto: Jens Dresling / Polfoto
Premier League

Van Gaal: Havde store problemer med Paul Onuachu

Louis van Gaal indrømmer, at hans mandskab havde store problemer med at kontrollere FC Midtjyllands Paul Onuachu, der sendte United til tælling i Herning torsdag aften.

Louis van Gaal er en presset mand i Manchester United i øjeblikket. 

Torsdag aften måtte han rejse hjem til Manchester med et forfærdeligt 2-1 nederlag i Herning, da de danske mestre fra FC Midtjylland overrumplede formsvage Manchester United.

FC Midtjylland havde flere store chancer i løbet af kampen og kunne med lidt held have vundet med et mål mere.

Efter godt en times spil erstattede FCM Martin Pusic med Paul Onuachu, hvilket skulle vise sig at være en god idé af træner Jess Thorup.

Louis van Gaal mener, at hans spillere havde langt sværere ved at håndtere den lange angriber end Pusic.

- Vi havde en masse problemer med ham, og det skal vi håndtere bedre, fortæller van Gaal til Uniteds hjemmeside.

- Måske skal han spille på Old Trafford, så vi bliver nødt til at løse det problem. Vi havde en del problemer med ham. Vi havde mindre med Pusic, slutter manageren.