Van Gaal: Jeg har et godt forhold til Valdes
Illustration
Premier League

Van Gaal: Jeg har et godt forhold til Valdes

Valdes træner med Manchester United, hvor han er inviteret af Van Gaal.

Der har været mange rygter om den tidligere Barcelona-målmand Victor Valdes, efter han tidligere på året forlod den spanske storklub. Længe så det ud til, at hans fremtid lå i Liverpool, derefter blev han rygtet til de tyske mestre Bayner München, og nu løber han rundt og træner med Manchester United. Men det skyldes mere det gode forhold han har til Louis Van Gaal, fortæller manageren.

- Det er ikk enogen overraskelse, at han træner med hos os. Jeg har et godt forhold til en del af mine tidligere spillere, og Valdes er en af dem. Jeg gav også Ronald de Boer og Edgar Davids mulighed for at holde formen ved lige, udtaler Van Gaal ifølge Goal.com

- Jeg gjorde det også med Robin van Persie, da han spillede på landsholdet, da jeg var træner der. Jeg gav ham lov til at benytte sig af vores medicinske stab, så han kunne blive klar til VM. På det tidspunkt var jeg ikke træner for Manchester United, så jeg kunne være ligeglad, men det er jeg ikke. Det har jeg aldrig været, fortæller MAnchester United-manageren.

Victor Valdes er først nu kommet ovenpå efter en længere skadesperiode.