Vermaelen: City kan ikke købe sig til succes

Arsene Wenger dirigerer fra sidelinjen
Ifølge Vermaelen burde Manchester City gøre som Arsene Wenger og Arsenal. Foto: Scanpix
Arsenals forsvarsspiller Thomas Vermaelen tror ikke på, at Citys millionindkøb er nok til at sikre dem titlen.

Manchester City har allerede brugt over 600 mio. kr. på spillerindkøb i dette transfervindue, og med Mario Balotelli og James Milner tæt på et skifte til Manchester-klubben, overskrides det beløb snart betragteligt. Men Thomas Vermaelen mener ikke, at det er nok for City.

- Du kan købe lige så mange spillere som du vil, men det betyder ikke, at du vinder titler. Jeg tror ikke, at det er nøglen til succes, siger Arsenals forsvarsspiller ifølge RTÉ Sport.

- Det vigtigste er evnen til at spille som et hold. Manchester City har købt en masse dygtige spillere, men nu skal de bevise, at de spille sammen, siger Vermaelen.

Arsenal har ikke brugt nær så store beløb på forstækninger til den kommende sæson, og ifølge Vermaelen er Arsenals måde at gøre tingene på den helt rigtige.

- At bygge tingene op omkring ungdommen, ligesom Arsenal gør, det mener jeg er den rigtige metode. Hvis man har store talenter i truppen, skal de have spilletid, mener den 24-årige belgier.

Thomas Vermaelen kom til Arsenal fra Ajax i 2009.

Seneste nyt på tipsbladet.dk