
Den stærke serber blev båret fra banen i Manchester Uniteds 2-1 nederlag til FC Basel i går. Der har endnu ikke været nogen officielle meldinger på skadens alvorlighed, men det frygtes, at Vidic har revet et korsbånd over og således må blive på sidelinjen i flere måneder.
Vidic agent, Silvano Martina, bekræfter imidlertid n,u at Vidic efter al sandsynlighed må se frem til en længerevarende pause, og understreger i samme moment, at rygterne om et skifte til Juventus er pure opspind.
- Jeg synes, det er et forkert tidspunkt at tale om det (red. rygterne om et skifte til Juventus), efter hans korsbåndsskade igår, siger agenten og tilføjer:
- Han vil være ude i flere måneder, så selvom rygterne var sande, ville det ikke være relevant at tale om nu.
Vidic vil blive hårdt savnet i Manchester Uniteds midterforsvar de kommende måneder.