Vidic: Ville aldrig forlade United

Nemanja Vidic forlængede for godt to uger siden sin kontrakt med Manchester United, og han fortæller nu, at han aldrig havde i sinde at forlade klubben.

Nemanja Vidic forlængede i juli sin kontrakt med Manchester United, så den nu løber frem til sommeren 2014. Den serbiske forsvarer var ellers på det kraftigste rygtet til Real Madrid og klubber i Serie A, men til syvende og sidst blev han.

Men faktisk var Vidic slet ikke tæt på at forlade klubben. Det siger han i hvert fald selv.

- Jeg ved ikke, hvorfor folk siger, at det var så svær en beslutning. Jeg har altid sagt, at jeg er gald for at være her. Jeg har aldrig snakket om min fremtid. Jeg ved, at der var en masse spekulationer, men jeg har aldrig sagt, at jeg ville væk. Jeg er glad for at være her, sagde Vidic efter en træningskamp i Dublin i aftes.

Nemanja Vidic betragtes som én af de absolut vigtigste spillere på Manchester Uniteds holdkort. Sammen med Rio Ferdinand har han nu i flere sæsoner udgjort et forrygende midterforsvar, og med den base bagude skal United forsøge at fravriste Chelsea Premier League-titlen.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk