Foto: Jon Super/Polfoto
Vikarierende manager fastansættes resten af sæsonen i Swansea
Fem points i fem kampe lyder ikke just overvældende, men måske er det i mangel på bedre, den bedste trænerløsning, som Swansea netop nu kan få fat i. I hvert fald har den walisiske Premier League-klub underskrevet kontrakt med den Curtis indtil sæsonens udgang, hvor han altså vil fungere som fastansat træner.
Det bekræfter klubben torsdag aften.
Alan Curtis har tre ophold i Swansea på CV'et - det var dog vel og mærke som aktiv spiller. Og udover sine landskampe for Wales, så har han også gjort sig som vikar for Swansea før - det gjorde han nemlig dengang, at Michael Laudrup blev fyret.