Vild statistik: Schmeichel er også playmaker - kun overgået af Fabregas
Foto: Polfoto
Premier League

Vild statistik: Schmeichel er også playmaker - kun overgået af Fabregas

Kasper Schmeichel er den spiller i Premier League, der har haft anden flest afleveringsforsøg til den sidste tredjedel af banen.

Kasper Schmeichel stod en helt fantastisk sæson for Leicester og havde en stor andel i deres store succes, som på sensationel vis endte med et mesterskab.

Den danske landsholdskeeper diskede op med flere mirakuløse redninger og havde i alt 15 clean sheets.

Det er dog ikke kun på stregen, at Kasper Schmeichel har kvaliteter. I denne sæson har han vist, at han også kan med fødderne og har en helt fantastisk sparketeknik, der kan sætte en hurtig omstilling igang. 

Statistik-virksomheden Opta, der varetager sig statistik fra Premier League, har nu set nærmere på de spillere, som har haft flest afleveringsforsøg til den sidste tredjedel af banen, og her dukker Kasper Schmeichels navn på overrasende vis op.

Faktisk er han den spiller i Premier League, der har haft andenflest afleveringsforsøg til den sidste tredjedel af banen, og er kun overgået af Cesc Fabregas. Danskeren havde 514 afleveringsforsøg, mens Cesc Fabregas havde 555.

Se top 10 for flest afleveringsforsøg her: