Vrede fans kræver Solskjær fyret
Illustration
Premier League

Vrede fans kræver Solskjær fyret

Skuffelsen i Cardiff er ekstrem, efter klubben i weekenden tabte med 4-2 til oprykningskandidaterne fra Norwich.

Tusindvis af skuffede Cardiff fans har i følge Wales Online fyldt onlineforums og radiokanaler med en bøn om, at Cardiffs ejer, Vincent Tan, smider norske Ole-Gunnar Solskjær på porten og erstatter ham med Tony Pulis.

Og den tidligere Crystal Palace-manager, der sidste sæson blev kåret til årets manager i Premier League, er ikke afvisende overfor at flytte tilbage til Wales:

- Jeg har boet tæt på Bournemouth og Poole i hele min managerkarriere, så hvis der kom et job i Wales, så ville jeg tage imod det, lyder det fra Pulis.

Et skifte til Cardiff er dog ikke noget, som Pulis' gode ven, Nathan Blake mener er realistisk:

- Jeg kan ikke se, at han skulle skifte til Cardiff. Han blev kåret til årets manager sidste år, og han er meget eftertragtet, så min mavefornemmelse siger mig, at han vil fortsætte i Premier League, lyder det fra vennen.

Efter nederlaget til Norwich i weekenden har Cardiff hentet otte point i seks kampe.

På tirsdag venter Middlesbrough så på hjemmebane i Cardiff, og spørger man en af de mange fans online, er det kun en sejr, der tæller:

- Taber de på tirsdag til Middlesbrough, så må det være bye-bye. Få nu Pulis ind, inden han tager til Newcastle, lyder de hårde ord, der står skrevet.