I fire minutters tillægstid udlignede Wayne Rooney Stokes føringsmål. Men Manchester United-profilens udligning var ikke kun et der sikrede et point, men også et der atter skrev ham i klubbens historiebøger.
Frisparksmålet var nemlig angriberens mål nummer 250 for klubben, og dermed overgår han klublegenden Bobby Charlton.
- Det betyder utroligt meget. Det er en stor ære, og jeg er meget stolt. Det er i øjeblikket svært at være superglad på grund af resultatet, men i det store billede, er det en stor ære, siger han ifølge BBC og fortsætter:
- Det var ikke noget, jeg tænkte på dengang, jeg kom til klubben. Som jeg sagde før, er jeg stolt, og jeg håber der kommer flere endnu.
Wayne Rooney har brugt 550 kampe på sine 250 mål.