Arsene Wenger måtte igen i dag forholde sig til de mange Arsenaltilhængere, der vil have ham ud af klubben.
Inden lørdagens FA Cup finale mod Chelsea, blev franskmanden spurgt, om han ville lukke munden på sine kritikere med en sejr. Men den præmis anerkendte Arsenal manageren slet ikke.
- Nej, jeg tror på, at 99 procent af Arsenals fans er fantastiske mennesker, som står bag holdet. Det er dem, man vil spille for, sagde han til BBC Sport.
Arsene Wenger er i løbet af sæsonen blevet kritiseret meget af klubbens egne fans, hvoraf nogle vil have ham til at forlade klubben. Kritikken er taget til igen, efter det mislykkedes at nå den Champions Leauge-givende fjerdeplads i Premier League for første gang i 21 år.