Wenger: Forhåbentlig forlænger Özil og Sanchez
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Wenger: Forhåbentlig forlænger Özil og Sanchez

Arsene Wenger beroliger Arsenal-fans med, at klubben vil gøre, hvad den kan for at holde på to af truppens største stjerner.

Mesut Özil og Alexis Sanchez har hver især gang i en flot sæson for Arsenal, hvilket dog på samme tid skaber nervøsitet hos Arsenal-fans, da de to offensivsstjerner begge har kontraktudløb om halvandet år.

Mange ser naturligt nok, at Nordlondon-klubben forlænger profilernes kontrakt, og det samme gør Arsenal-manager Arsene Wenger.

- 18 måneder er lang tid i fodbold. Spillerne har 18 måneder, de bliver i 18 måneder, og, forhåbentlig, meget længere. Jeg synes ikke, det er et problem, siger han ifølge bbc.com.

- Som altid vil vi gøre det maksimale af, hvad vi kan for hver eneste spiller, understreger Wenger.

Özil og Sanchez har været direkte involveret i henholdsvis syv og 16 Premier League-mål i denne sæson.