Klopp om Sakhos hjemsendelse: Det var mangel på respekt
2016-01-11 13:28

Arsenal-manager, Arsene Wenger, ønsker Benik Afobe tillykke med skiftet til Bournemouth for 100 millioner kroner.

Arsenal kunne ikke bruge ham og sendte ham videre til Wolverhampton for kun ét år siden.

I går skiftede angriberen Benik Afobe til Premier League-oprykkerne Bournemouth i en rekordhandel på 100 millioner kroner.

22-årige Afobe nettede hele 23 mål i 48 kampe i Wolves-trøjen, hvilket resulterede i det flotte skifte tilbage til Englands bedste række.

Hos Arsenal fortryder manager, Arsene Wenger, ikke, at man gav slip på Afobe, men glæder sig over hans udvikling.

- Jeg må sige, at jeg er meget glad på Beniks begne, fordi han havde en fremragende holdning hos os, og det glæder mig meget, at han har gjort det godt, siger Wenger ifølge The Guardian.

- Det er en god mulighed for ham, og jeg håber, at han vil blive en succes der. Nogle gange er man nødt til at lade folk gå, der ikke er helt klar til at spille for os, vel vidende, at de kan blive en succes i fremtiden. Jeg er meget glad, fordi vi har bidraget til hans succes, og jeg håber, at han vil få en lang og god karriere.

- Han har de kvaliteter til at blive integreret på et hold som Bournemouth, hvis spil er baseret på bevægelse, tempo og hurtigt spil, slutter franskmanden.

Afobe har underskrevet en aftale, der gælder de næste fire et halvt år i Bournemouth.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har efter to kampe i Superligaen imponeret mest?