Wenger: Pérez kan blive min Vardy
2016-01-10 15:53
.

Arsenal henter kun Mohamed Elneny fra Basel i vinterens transfervindue, siger manager Arsene Wenger.

Det er kun et spørgsmål om tid, før 23-årige Mohamed Elneny fra Basel bliver præsenteret som ny Arsenal-spiller. Kun få detaljer står i vejen for skiftet, og Arsenal-manageren Arsene Wenger lægger heller ikke skjul på, at Elneny kommer til at spille i London-klubben inden længe.

Hvis Arsenal-fansene håber på flere indkøb, der kan forstærke holdets chancer for at fastholde førstepladsen i Premier League i foråret, kan de godt begynde på at få forventningerne ned igen.

Den egyptiske midtbanespiller Elneny bliver eneste januarkøb for Arsenal, fortæller Wenger.

- Jeg tror, at Mohamed Elneny bliver vores eneste handel i dette transfervindue, siger Arsene Wenger til Sky Sports og uddyber:

- Næste skridt bliver at få Tomas Rosicky, Danny Welbeck, Alexis Sanchez og Jack Wilshere tilbage fra skader.

Wenger udtalte ellers for få uger siden, at han regnede med at få meget travlt i dette transfervindue, men nu tyder det altså på, at han "nøjes" med at hente Elneny.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?