Wenger om Giroud-udvisning: Han slog ham jo ikke ihjel
Illustration
Premier League

Wenger om Giroud-udvisning: Han slog ham jo ikke ihjel

Arsene Wenger er enig i, at det var et fortjent rødt kort, som Olivier Giroud blev præsenteret for i fredagens Premier League-opgør mod Queens Park Rangers.

Arsenal sikrede sig fredag aften en vigtig 2-1-sejr, da de besjrede Queens Park Rangers på Boxing Day. 

Men det blev en dyr sejr for Arsenals franske angriber, Olivier Giroud, som blev præsenteret for et direkte rødt kort i det 53. minut, efter han havde nikket QPR-forsvarsspilleren Nedum Onuoha en skalle

Dermed må Giroud sidde ude, når Arsenal tørner sammen med Southampton, West Ham og også når de møder Hull City i FA Cup'en. 

Arsene Wenger slår fast, at han er enig i det røde kort, som Giroud blev tildelt, men han føler sig sikker på, at sådan en situation ikke kommer til at opstå igen. 

- Det var et fortjent rødt kort. Men galskab er et stærkt ord at bruge. Han slog ham jo ikke ihjel, han rørte ham, og det skulle han ikke have gjort, siger Arsene Wenger til Sky Sports og fortsætter:

- Han burde have været i kontrol, han ved, han har begået en fejl, men jeg kender ham godt nok til at vide, at han ikke vil begå den samme fejl igen, lyder det fra Arsenal-manageren.