Wenger raser mod nye regler

Arsene Wenger dirigerer fra sidelinjen
Wenger hilser ikke de nye regler velkommen. Foto: Scanpix
Arsene Wenger mener, at de nye regler i Premier League er en katastrofe for fodbolden.

Når den nye sæson af Premier League sparkes i gang, er det med et nyt form for regelsæt, der fortæller, at samtlige klubber skal registrere 25 spillere der er spilleberettiget i ligaen. Ud af disse 25 skal mindst otte være af "egen avl" - altså have været tilknyttet det engelske eller walisiske fodboldforbund som minimum siden de var 18 år.

Det er et regelsæt, man har kørt med i Spanien i mange år, men det passer bestemt ikke til engelsk fodbold, mener Arsene Wenger.

- Jeg tror det er en katastrofal beslutning for fodbolden og for spillerne, og jeg er forbløffet over, at spillerorganisationen har godkendt det, siger Arsenal-manageren og fortsætter:

- Begrænsningen i antallet vil betyde, at en del spillere vil stå uden klub. Det er en matematisk konsekvens, ligesom klubber med 25 spillere i truppen er tvunget til at sælge, hvis de køber en ny spiller, siger Wenger.

Disse regler gælder dog ikke i de europæiske turneringer.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk