Wenger: Vi er ikke tæt på nye spillere
Illustration
Premier League

Wenger: Vi er ikke tæt på nye spillere

På trods af de mange rygter, er Arsenal ikke tæt på at hente nye spillere til klubben, fortæller Arsene Wenger.

Arsenal har været rygtet tæt på en række profiler den seneste tid. Blandt de hotteste navne i London har været Real Madrids Samir Khedira.

Men nu afslører Arsene Wenger, at der ikke er nogle spillere, der er tæt på et skifte til Arsenal.

Udmeldingen fra Arsene Wenger kommer efter, at Arsenal tirsdag spillede 0-0 i deres Champions League-kvalifikationskamp mod tyrkiske Besiktas. 

Her måtte Arsenals nye stjerner, der har kostet over 450 millioner kroner, noget skuffende tage til takke med et uafgjort resultat. 

Derfor endte snakken efter kampen straks på nye transfers,men her fortalte Wenger til klubbens officielle hjemmeside, at der ikke var nye spillere på blokken i Arsenal:

- Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Jeg har ikke noget specielt at sige til det, men helt ærligt, så er vi ikke tæt på at hente nogen ind, fortalte den franske manager.

Arsenal møder næste onsdag Besiktas i returkampen hjemme i London.