Paul Pogba har endnu ikke leveret det, som man havde forventet i Manchester United. Én af årsager kan være, at der er for meget fokus på den unge franskmand i medierne. Især det forkerte fokus. Det fastslår den tidligere Unitedspiller, Wes Brown.
- Folk taler for meget om hans livstil uden for banen. Det der virkelig gælder, er det på banen, og jeg er sikker på, at han snart vil levere store præstationer, siger Wes Brown til Goal.com.
Brown indrømmer, at det kan være svært for Pogba helt at undgå mediebevågenhed. Men franskmanden skal forsøge at holde sit fokus på banen.
- Jeg vil råde ham til at fortsætte med sit fodbold. Alle har deres eget liv uden for banen, og sådan er det bare. Naturligvis er der mere fokus på ham, fordi han er den, han er.