West Bromwich-manager: Alexis er en snydepels
Foto: Getty Images
Premier League

West Bromwich-manager: Alexis er en snydepels

West Bromwich-manager Tony Pulis er dødtræt af film på banen, som han var ude for i opgøret mod Arsenal mandag aften.

West Bromwich havde ikke meget medvind i kampen mod Arsenal mandag aften, som også endte med et nederlag på 0-2. Efter kampen var West Bromwich-manageren Tony Pulis ikke tilfreds med dommer Bobby Madley.

Det gjorde han klart i et interview med BBC umiddelbart efter kampen, hvor han også stak lidt til Alexis Sanchez.

- Kampens første frispark blev lavet, da Alexis Sanchez filmede, og det skulle være han have fået et gult kort for. Det var snyderi, siger Pulis, som også var utilfreds med, at holdet ikke blev tildelt et straffespark, da Jay Rodriguez blev nedlagt i feltet.

- Det skulle have været et straffespark. Det var virkelig afgørende for Arsenal og Rodriguez var nok lidt for 'ren' i situationen. Vi siger til vores spillere, at de ikke skal rulle rundt. Han ville stadig score, men da han havde brændt skulle dommeren have dømt straffe, slår Pulis fast.

I kampen blev Gareth Barry desuden den spiller i Premier League, der har spillet flest kampe nogensinde med 633 af slagsen. 

Med nederlaget er West Bromwich på 12. pladsen i Premier League, og i næste runde skal de møde Watford på hjemmebane, hvor vi får at se om Pulis har mere held med dommerkendelserne.