Wigan lader stjerne gå

Wigan sælger Charles N'Zogbia i dette transfervindue. Det melder klubben ud søndag eftermiddag.

Liverpool, Aston Villa, Sunderland og Newcastle. Ja, bejlerne til Wigan-stjernen Charles N'Zogbia er mange, og nu ligger det helt fast, at den franske fløjspiller ender med at forstærke et hold markant i det igangværende transfervindue.

Wigan, der i mange transfervinduer i træk har kæmpet hårdt for at holde på N'Zogbia, må nu erkende, at tiden er inde til et salg. Dette transfervindue er sidste chance for Wigan for at tjene penge på franskmanden, og den mulighed vil de ikke lade forpasse.

- Vi er nød til at sælge N'Zogbia, da han er i gang med det sidste år af sin kontrakt. Vi kan ikke holde på ham, hvis en storklub melder sig på banen, og han fortjener også at spille for en storklub, da han er en kvalitetsspiller, siger Wigans bestyrelsesformand Dave Whelan til skysports.com og fortsætter:

- Vi vil elske at beholde ham og betale ham lige præcis det, han ønsker, men det er en meget svær situation. Han er sådan en dygtig spiller, og vi er en meget lille klub. Nogle gange passer det to ting bare ikke sammen, konstaterer en ærlig Dave Whelan.

Den 25-årige franskmand koster formentlig i omegnen af 80 millioner kroner.

Seneste nyt på tipsbladet.dk