Winston Reid tæt på Premier League-klub

Winston Reids fremtid ser ud til at ligge i Premier League-klubben West Ham.

West Ham kan få en dansk/newzealandsk forsvarsspiller i truppen i den kommende sæson. I går offentliggjorde Premier League-klubben, at den indenfor 72 timer vil offentliggøre købet af en "ung landsholdsspiller, der repræsenterede sit land under VM".

Ifølge newzealandsk TV3 er denne spiller Winston Reid, som ifølge tv-stationen blot mangler at forhandle de personlige forhold på plads samt gennemgå et lægetjek, før handelen er en realitet. West Ham skulle således være nået til enighed med FC Midtjylland.

Winston Reid slog sit navn fast under sommerens VM, hvor han - udover at spille tre flotte kampe defensivt - scorede målet, der gav New Zealand landets første VM-point nogensinde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk