Det har i et stykke tid stået fast, at der ikke bliver nogen forlængelse af den kontrakt Pablo Zabaleta har i Manchester City og som udløber denne sommer.
Derfor spillede argentineren i weekenden sin sidste kamp i den lyseblå trøje, men meget tyder på, at Zabaleta alligevel bliver i det engelske.
Således meldes højrebacken tæt på et skifte til West Ham ifølge Sky Sports. Det virker ikke helt usandsynligt, da samme klub viste interesse tilbage i april.
Pablo Zabaleta nåede ni år i Manchester City efter han ankom fra Espanyol i 2008.