
Fernando Torres er stadig ikke blevet den goal-getter, som Chelsea for et år siden betalte kassen for i Liverpool. Den spanske angriber har kun scoret to gange i Premier League i denne sæson og i forbindelse med programmet 'Goals on Sunday' på Sky Sports, var angriberen til debat.
Her var den tidligere Chelsea-spiller Gianfranco Zola gæst, og han er ikke bange for at analysere på Torres' stadige problem i Chelsea.
- Jeg mener, at han nogle gange gør det svært for sig selv, fordi han søger væk fra "farezonen." så mange gange.
- Han prøver at finde rum i venstre eller højre side, men han burde befinde sig mere på midten, hvor han kan score flere mål. Jeg mener, det er hvad, der skaber problemer for ham, lyder det fra Chelsea-legenden.
- Han trækker væk fra "farezonen," han scorer ingen mål, og selvtilliden daler. Det er en skam, for det er tydeligt, at potentialet er der.
Fernando Torres kom ikke på scoringslisten i weekenden, da det lørdag blev til 1-0-sejr over Sunderland, men spanieren ramte dog undervejs overliggeren.
Fernando Torres blev hentet i en rekord-handel, da Chelsea smed flere end 430 millioner kroner på bordet på Liverpools bord i januar 2011.