Video : Tipsbladet
Premier League

Zouma vil blive i Chelsea

Den franske forsvarsspiller ønsker ikke at forlade Chelsea, og regner med at være en del af holdet i næste sæson.

Selvom Kurt Zouma ikke har spillet meget i den forgangne sæson, så er han fast besluttet på at blive i Chelsea, selvom rygterne sender ham videre.

Med ni optrædender i den seneste sæson er der en række klubber, som overvejer muligheden for at tilknytte Zouma på en låneaftale, hvis Chelsea vælger at udleje franskmanden i håbet om, at han kan få en masse spilletid.

Men hvis det står til Kurt Zouma, så er det ikke nødvendigt for ham at forlade Chelsea i jagten på spilletid.

- Nej, jeg er meget glad hos Chelsea, siger han til France Football og fortsætter;

- Jeg har hørt rygterne, og de er flatterende. Det betyder, at jeg er en spiller, som folk kigger på, men jeg stopper ikke her (i Chelsea. red.). I næste sæson starter vi forfra, og der vil være mange kampe.

Kurt Zouma har været ude i 11 måneder, men burde være klar til den nye sæson.

Lyon har været rygtet blandt de mulige aftagere, men ser nu ud til at fokusere på Manchester City belgier Jason Denayer i stedet.