Agent: Ronaldo har ti år tilbage
Foto: Sotos S/ Polfoto
La Liga

Agent: Ronaldo har ti år tilbage

Cristiano Ronaldo har fortsat meget at give, og kan fortsætte i op til ti år, vurderer spillerens agent, Jorge Mendes.

Cristiano Ronaldo er inde i en gylden periode. Alene i front på topscorerlisten samt to Ballon d´Or-trofæer på stribe præger billedet, hvor portugiseren desuden var med til at vinde Champions League-titlen i 2014. 

Alligevel er Cristiano langt fra formnedgang. Det vurderer portugiserens agent, Jorge Mendes, der tror på, at Ronaldo længe kan fortsætte på højeste niveau:

- Det er jeg næsten helt sikker på, at han kan. Han vil slutte sin karriere i Real Madrid, og dette kommer med al sandsynlighed først til at ske, når han runder 38 eller 39 år. Han har stadig så meget tilbage at give. Cristiano er det bedste eksempel. jeg kan give på en sportsudøver. Blandt andet fordi han passer så godt på sig selv, siger Jorge Mendes til Marca.

Cristiano Ronaldo står noteret for 28 mål i denne Liga BBVA-sæson.