Alves lægger låg på spekulationer

Daniel Alves vil forlænge kontrakten, da han ikke er træt af at vinde pokaler med Barcelona - Foto: Scanpix
Den brasilianske stjerneback Daniel Alves fortæller nu offentligt, at han ønsker at forlænge sin kontrakt med Barcelona.

Der har været mange spekulationer om, hvor vidt Daniel Alves vil forlade Barcelona, og nu fortæller den angrebsivrige højreback offentligt om sine fremtidsplaner.

- Jeg vil blive i Barcelona, og derfor regner jeg med snart at underskrive en kontraktforlængelse. Klubben er i mit hjerte, og der findes ikke et bedre hold at spille for, siger Alves til den spanske avis El Mundo.

Daniel Alves er ellers i flere omgange blevet sat i forbindelse med Manchester City.

Brasilianerens nuværende kontrakt med Barcelona udløber til næste sommer.

Seneste nyt på tipsbladet.dk