Alves: Real Madrid ikke førerhold

Stillingen lyver aldrig, lyder en gammel traver, men det mener Dani Alves, den gør

I weekenden overtog Real Madrid føringen i den spanske liga med sejren på 3-2 over Sevilla, fordi Barcelona samtidig spillede 2-2 med Almeria. De fører på en bedre målscore end Barcelona, men eftersom den spanske liga i tilfælde af pointlighed afgøres af indbyrdes kampe, mener Barcelona-backen Daniel Alves ikke, at Real Madrid er førerhold.

- Efter de har jagtet os i så lang tid, er det normalt for dem at være euforiske, men der er ikke sket noget endnu, det tæller ikke. Helt ærligt, så regner jeg dem ikke for at være førerhold, for vi har ikke spillet på Bernabeu, og hvis ligaen var overstået i dag, ville Barca være mestre, udtalte Daniel Alves i går på et pressemøde.

Det er dog indiskutabelt, at Barcelona i øjeblikket ikke er i topform. I den seneste tid har resultaterne svigtet indimellem, både i ligaen og i Europa, og spillet lever ikke op til 2009-standard.

- Vi er slaver af vores egen succes. De andre hold kommer ikke længere for at andre, men forsvarer bare, og vi vil ikke opgive vores måde at spille på. Men vi må overkomme disse forhindringer, hvis vi skal have store resultateter. Det er mere psykisk end fysisk, det er et problem, for når hold lukker sig så meget ned, er det svært at skabe chancer, sagde Daniel Alves. 



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk