Der var allerede inden kampen lagt op til et brag, da de to Madrid-giganter Real og Atletico stod overfor hinanden i den første af to kampe i den spanske Super Cup.
Ganske som ventet blev opgøret en meget tæt affære, og derfor stod der også 1-1 på måltavlen, da dommeren fløjtede for sidste gang på Bernabeu.
Der skulle gå 80 minutter, før dødvandet endelig blev brudt, da nyindkøbte James Rodriguez fik lagt kuglen i kassen. Ganske kort efter havde Raul Garcia dog udlignet, og derfor sikrede Atletico Madrid sig et glimrende udgangspunkt før returkampen på Vicente Calderon.
Rodriguez havde i pausen erstattet en skadet Cristiano Ronaldo, der måtte udgå med en knæskade.
Returkampen spilles på Vicente Calderon fredag klokken 22.30.