Atletico Madrid med målløs uafgjort mod Athletic Bilbao
Foto: Daniel Ochoa De Olza/Polfoto
La Liga

Atletico Madrid med målløs uafgjort mod Athletic Bilbao

Atletico Madrid pressede på for en sejr, men fik blot et point med fra San Mames.

Allerede inden aftenens kamp mod Athletic Bilbao havde Atletico Madrid udspillet sin chance for at tage del i den spanske mesterskabskamp. 

Aftenens 0-0-resultat var derfor mest til gavn for Athletic Bilbao, som kæmper for at sikre sig en af de europæiske pladser. 
 
Atletico Madrid lignede dog det mest sultne hold, da de i store del af kampen pressede på for en sejr, og selvom den aldrig kom, kan Atletico glæde sig over, at man har et forspring på syv point ned til Valencia på fjerdepladsen.
 
Athletic Bilbao derimod har endnu fem point op til Villarreal på sjettepladsen, den sidste placering der sikrer et spansk hold deltagelse i Europa næste år.
 
Der resterer tre runder af den spanske Primera Division.