Avis: Fernando Torres klar for Atlètico Madrid
Illustration
La Liga

Avis: Fernando Torres klar for Atlètico Madrid

Fernando Torres er klar til at tørne ud for klubben, hvor karrieren for alvor tog fart.

Nu skulle den være god nok: Fernando Torres kan igen kalde sig Atlètico Madrid-spiller, skriver den spanske sportsavis Marca.

Torres skulle således været blevet enig med klubben om en aftale, der på trods af en massiv lønnedgang, vil holde ham på Vicente Caldéron frem til sommeren 2016, hvor hans kontrakt med Chelsea udløber.

Torres ønskede ikke at blive hos AC Milan, hvor han ellers var lejet ud til fra Chelsea, og AC Milan ønskede ikke at beholde den spanske angriber, derfor forløb forhandlingerne efter sigende meget hurtigt, skriver Marca.

Det menes, at Atlètico Madrid sender Alessio Cerci den modsatte vej, således at Cerci ligeledes er at finde i AC Milan frem til sommeren 2016.

Torres ventes at påbegynde træningen med sine nye holdkammerater hurtigst muligt, hvilket efter al sandsynlighed bliver allerede mandag.

Første kamp efter Torres' hjemkomst til Madrid kan meget vel blive den 7. januar, når Atlètico Madrid møder lokalrivalerne fra Real Madrid i Copa Del Rey.