Avis: Griezmann klar på Premier League-skifte
Foto: Polfoto/Francisco Seco
La Liga

Avis: Griezmann klar på Premier League-skifte

Antoine Griezmann er klar til en ny udfordring og ønsker et skifte til Premier League. Det skriver Daily Mail.

Antoine Griezmann skiftede fra Real Sociedad til Atletico Madrid i sommeren 2014 i en handel, der kostede den spanske hovedstadsklub €30 millioner, da de aktiverede hans frikøbsklausul.

Efter to sæsoner på Vicente Calderón er den franske landsholdsspiller nu klar til en ny udfordring. Det beretter Daily Mail. Antoine Griezmann har i længere tid været en interessant spiller for flere af de engelske storklubber, og nu har de angiveligt muligheden.

Chelsea forsøgte at hente Antoine Griezmann sidste sommer, men de blev meddelt af Atletico Madrid, at han ikke var til salg. 

The Blues vil gøre et nyt forsøg næste sommer, da de har fået indikationer på, at han er interesseret i et skifte til Premier League, hævder Daily Mail.

Inden for de seneste år har der været en del spillere, der har spillet for både Chelsea og Atletico Madrid; Diego Costa, Filpe Luis, Fernando Torres, Tiago, Radamel Falcao og Thibaut Courtois.

Udover Chelsea skulle Manchester City og Manchester United også være klar med et bud, hvis muligheden for at hente den franske angriber opstår.