Avis: Xavi har skrevet med Qatar-klub
La Liga

Avis: Xavi har skrevet med Qatar-klub

Qatar og Al Sadd SC bliver den næste destination for Xavi, der forlader Barcelona til sommer ifølge spanske AS.

Barcelona-profilen gennem mange år, Xavi Hernández, skifter La Liga ud med fodbold i Qatar efter denne sæson. Det skriver spanske AS.
 
Ifølge avisen har Xavi underskrevet en treårig aftale med Qatar-klubben Al Sadd SC med en option på fire år, hvor han skulle modtage en årlig løn på 10 millioner euro. Derudover får spanieren flere andre opgaver i klubben som eksempelvis vejleder på klubbens akademi. 
 
Xavi har også haft tilbud fra USA, som han har drøftet med sin tidligere holdkammerat David Villa, der i sommer skiftede til New York City FC. Men ifølge avisen var det altså tilbuddet fra Qatar, der har været mest attraktivt for Xavi.