Barca æder sig ind på Real Madrid
Foto: Martin Meissner/Polfoto
La Liga

Barca æder sig ind på Real Madrid

Real Madrid fik kun 1-1 mod Villarreal, som betyder at Barcelona nu kun er to point efter 'Kongeklubben'.

Det kørte ikke rigtigt for Real Madrid i søndag aftens kamp mod Villarreal, var Real Madrid smed to point i topstriden mod Barcelona. De skulle helt frem til minut 52 før, der kom hul på bylden. 

Der blev Cristiano Ronaldo hevet ned efter en duel med Villarreals Bailly. Straffesparket blev omsat med vanlig sikkerhed fra Ronaldos side. 

Føringen skulle dog ikke vare længe for madrilenerne. Villarreal fik efter 64 minutter udlignet, da Moreno fik fat i bolden på kanten af feltet, hvor han hurtigt så et hul, som bolden lige kunne være i. 1-1.

Det blev også kampens resultat. Det betyder, at Real Madrid nu nede på et to-pointsforspring til Barcelona, der lørdag vandt 3-1 over Granada. 

I næste runde møder Real Madrid på udebane Athletic Bilbao, men alles øjne er nok på 22. marts klokken 21, hvor Real Madrid og Barcelona står overfor hinanden i Barcelona.

Tidligere på søndagen spillede Atletico Madrid 0-0 med Sevilla. Deres rolle i mesterskabskampen virker forsvindende lille efterhånden.