La Liga

Barca-talent til Bolton?

Owen Coyle har set sig varm på en af de spanske U-21-profiler og vil hente Barca-spilleren.

Thiago Alcantara nærmer sig mere og mere Barcelonas A-kæde, men det fulde gennembrud bliver det formodentligt aldrig til. Konkurrencen er enorm og uoverstigelig, hvorfor et skifte til en mindre og måske udenlandsk klub kan virke attraktivt. Engelske Bolton er klar med et tilbud. Owen Coyle har virkelig set sig varm på den unge spanier.

Tidligere har Thiago været nævnt i forbindelse med en Fabregas-handel og Bolton skulle også have budt i omegnen af 42 millioner kroner for ham, men Barcelona ønsker eftersigende ikke at sælge ham.

Ifølge Daily Mirror vil Bolton-manageren derfor tage sagen i egen hånd og rejse til katalonien i håbet om et møde med den spanske klubledelse.