Barca-træner: Er ikke gode under 100 procent
Foto: Maurizio Degl'Innocenti/Polfoto
La Liga

Barca-træner: Er ikke gode under 100 procent

Luis Enrique er ikke imponeret over sit mandskab, hvis ikke dette rammer 100 procent niveau.

FC Barcelona havde senest en forrygende sæson, hvor klubben sikrede the treble. Opstarten forud for den nye sæson har dog været mere svingende, og søndag tabte den spanske storklub en testkamp til Fiorentina med 2-1. Et resultat der da heller ikke faldt i god jord hos Barca-træner Luis Enrique. 

Han er ikke imponeret af sit mandskab i flere momenter, mens der skal arbejdes på forskellige områder, inden det går løs i UEFA Super Cup og Liga BBVA. Forberedelser som nederlaget til Fiorentina dog gav nogle gode svar på: 

- Vi kan ikke tillade os at give vores modstander så meget plads. Det er noget, som vi skal arbejde på, men vi er nødt til at arbejde bedre med det. Vi er et rigtig godt hold, hvis vi rammer 100 procent gennem en hel kamp. Hvis ikke vi gør det, ser vi dog ikke ret gode ud. Der er mange elementer i kampen, jeg godt kunne lide. Vi skabte nogle gode chancer, mens det blev til gode momenter. Vi er dog nødt til at ændre på nogle ting, og det kan vi bruge denne type kampe til, siger Luis Enrique på et pressemøde efter kampen. 
 
FC Barcelona har en enkelt test tilbage, når man krydser klinger med Roma onsdag. Herefter kan holdet se frem til UEFA Super Cup, hvor Europa League-vinderne fra Sevilla venter.