Barcas økonomiske planer: Vil sætte NFL og NBA-klubberne til vægs
Foto: Getty Images
La Liga

Barcas økonomiske planer: Vil sætte NFL og NBA-klubberne til vægs

Ikke bare i fodboldens verden vil Barcelona være det hold, som har den højeste omsætning. Det vil de også sammenlignet med NFL og NBA-klubberne, og hvis deres plan holder, så bliver de det allerede i denne sæson.

Det ser ud til, at  spanske FC Barcenlona er godt på vej til at blive den sportsklub i verden, som har den allerstørste omsætning i verden. Helt præcist skulle omsætningen i 2017/18 komme til at ramme knap 6,7 milliarder kroner i det kommende regnskabsår, der gælder 2017/18-sæsonen

Det fortæller klubbens administrerende direktør Oscar Grau ved et pressemøde.

Det er klart, at de tal er påvirket af salget af Neymar, som sendte 1,65 milliarder i kassen hos Barcelona, der dog brugte en pæn del af den pose penge på at hente Ousmane Dembele fra Dortmund til klubben. Men forventningerne til det økonomiske i denne sæson er ikke til at tage fejl af.

- De tal, vi præsenterer for denne sæson, er de højeste af alle klubber i verden. Ingen hold - ikke engang i NBA eller NFL - kan nå de samme tal. Klubben er godt på vej til at nå sit mål om at have en omsætning på 7,5 milliarder i 2021.

Barcelona kunne samtidig fremlægge sidste sæsons økonomiske resultat, og her ramte man 5,2 milliarder kroner i omsætning, som nu er femte sæson i træk, hvor man slår rekorden for højeste omsætning i klubbens historie.