Barcelona er på jagt efter forstærkninger til forsvaret: Spaniere står øverst på listen
Foto: Manu Fernandez/Polfoto
La Liga

Barcelona er på jagt efter forstærkninger til forsvaret: Spaniere står øverst på listen

Bilbaos Laporte og Villarreals Costa er de to spillere, som Barcelona nu har udset sig til at gøre deres verdensklassehold endnu bedre.

Barcelona er kommet fri af den transferkarantæne, som har betydet, at spillere som Arda Turan og Aleix Vidal har skulle vente et halvt år på at få debut for Champions League-mestrene. Derfor kan de nu hente spillere, som de vil.

De første der står på Barcelonas indkøbsliste er to spanske forsvarsspillere. Det melder den spanske sportsavis Mundo Deportivo.

Det drejer sig om Athletic Bilbaos centrale forsvarsspiller Aymeric Laporte, som er blevet sammenlignet med Barca-ikonet Carles Puyol. Han har dog en frikøbsklausul på hele 370 millioner kroner, hvor det også forventes at Real Madrid, Manchester United og Manchester City er interesserede i spilleren.

Derudover er det Villarreals 19-årige venstreback Adrian Marin, der i denne sæson har grebet chancen efter Jaume Costa blev ankelskadet. Det har samtidig også fået Barcelona til at få øjnene op for ham.

Længere nede på ønskelisten finder man Evertons John Stones, som også er i søgelyset hos mange engelske topklubber, og så er det Manchester Citys Angelino, der holdes øje med, i målet om at gøre forsvaret i klubben stærkere.