Barcelona sparer 75 millioner kroner på Dembele-skade
Foto: Getty Images
La Liga

Barcelona sparer 75 millioner kroner på Dembele-skade

Ousmane Dembeles skade betyder, at han ikke kommer op på 50 kampe i denne sæson for Barcelona, hvilket gør, at klubben ikke skal betale et ekstrabeløb til Dortmund for spilleren.

Der går et ordsprog, som lyder, at intet er så dårligt at det ikke er godt for noget. Det kan FC Barcelona nu også skrive under på i forbindelse med den skade, som har ramt deres milliard-dyre indkøb, Ousmane Dembele.

Han vil være ude resten af året efter en alvorlig forstrækning i kampen mod Getafe, men det betyder også, at han ikke kommer til at spille over 50 kampe i denne sæson for den katalanske storklub.

Det betyder, at de ikke skal betale Dortmund omkring 75 millioner kroner, som lå som en del af den bonus-ordning, som er en del af aftalen mellem Barcelona og den tyske klub. Dermed sparer de en ordentlig portion penge på, at de ikke kan bruge deres nye, offensive spiller. Det fortæller den spanske sportsavis Marca.

Op til kampen mod Getafe har samme avis kunne fortælle, at Dembele havde en smule problemer, men valgte at spille alligevel. Her har blandt andet træner Valverde peget på, at en ældre spiller havde trukket sig. Men den nye Barca-spiller havde aldrig tidligere været ude for en muskelskade af denne art, forlyder det.

Ousmane Dembeles skade forventes at koste ham fire måneders pause fra fodbold, og det forventes, at han bliver opereret tirsdag af den meget erfarne speciallæge Sakari Orava i Finland. En person, som tidligere har taget sig af spillere som David Beckham, Marco van Basten og Pep Guardiola.