Barcelonas transferkarantæne er slut: Henter 77 spillere
Foto: Emilio Morenatti/Polfoto
La Liga

Barcelonas transferkarantæne er slut: Henter 77 spillere

FC Barcelona fejrer udløbet af klubbens transferkarantæne med at skrive kontrakt med intet mindre end 77 spillere. De fleste er dog til reserve- og ungdomsholdene.

Gennem hele 2015 har FC Barcelona ikke været i stand til at registrere nye spillere i klubben. Det var udfaldet af en sag, hvor catalonierne havde skrevet kontrakt med for unge spillere fra udlandet, men nu er karantænen fra FIFA udløbet.

Det har Barça fejret ved at skrive kontrakt med hele 77 nye spillere, skriver Sky Sports. Det er dog kun to af disse, Arda Turan og Aleix Vidal, der er tiltænkt en plads på førsteholdet. Resten skal spille for de 16 forskellige mandskaber på det enorme La Masia-akademi.

Turan og Vidal skrev begge kontrakt med FC Barcelona i sommer, men på grund af karantænen har de ikke kunnet spille kampe før nu. 

Blandt de 75 øvrige spillere skiller især ét navn sig ud. Det er Daniel Gudjohnsen, søn af den islandske legende og tidligere Barcelona-spiller Eidur. Ifølge Sky Sports skal han spille for Benjamin B-holdet, som af U/10-rækkens andethold.