Brasiliansk holdkammerat: Der er ingen grænser for hvad Neymar kan blive til
La Liga

Brasiliansk holdkammerat: Der er ingen grænser for hvad Neymar kan blive til

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad Neymar kan blive til, lyder det fra holdkammeraten Dani Alves.

Barcelona hentede lørdag eftermiddag endnu en storsejr, da det blev til 4-0 over Real Sociedad i den spanske liga. Det kommer efter sejren på 4-0 over Real Madrid i El Clasico og Champions League-kampen mod Roma, hvor man vandt 6-1.

Efter kampen var Dani Alves til det efterfølgende pressemøde voldsomt imponeret af den udvikling, som holdkammeraten og landsmanden Neymar er ved at gennemgå. Mod Sociedad blev det da også til to scoringer fra Neymar.

- Neymars udvikling har været brutal. Han er blive til, hvad han har lyst til, fordi hans potentiale er til det. Han er et monster, siger Dani Alves.

Han slår dog også fast, at Barcelona i øjeblikket ikke må lade sig forstyrre af den ros, der rammer dem. På den måde undgår de at slække på deres eget spil, og på den måde holde fokus på de mål, som de har, lyder det fra den brasilianske, offensive back.

Med sejren er Barcelona nu på førstepladsen med ni point ned til Real Madrid, der er en kamp bagefter på tredjepladsen.