La Liga

Bulgarer roser Bendtner og hylder Laudrup

Hristo Stoichkov roser Nicklas Bendtner og hylder samtidig den tidligere holdkammerat Michael Laudrup.

Nicklas Bendtner er måske på vej mod dansk legendestatus, men spørger man den tidligere Barca-stjerne Hristo Stoichkov, har Arsenal-spilleren et stykke vej endnu.

– Han er en god spiller og er vigtig for Arsenal. Men jeg synes, at Danmark har haft spillere, der var lige så vigtige som ham. Povlsen, Michael Laudrup, Brian Laudrup og Elkjær. Men der jo kommer altid nye unge spillere, siger bulgareren der også var på Emirates Stadium til Arsenals kamp mod Barcelona.

Det er dog Michael Laudrup der får de mest rosende gloser med på vejen fra den tidligere Barcelona-angriber, der ikke er mange for at øse superlativerne udover den danske legende.

– Michael har været vigtig i mit fodboldliv. Jeg spillede sammen med ham i fire år, og han er en af de mest betydningsfulde spillere i Barcelona nogen sinde. Han er en stor træner, en stor person og en stor spiller.