Carlo Ancelotti: Vil gerne have Messi
Illustration
La Liga

Carlo Ancelotti: Vil gerne have Messi

Real Madrid-træner Carlo Ancelotti ser gerne Lionel Messi i Real Madrid, hvis argentineren vil væk fra FC Barcelona.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har gennem flere år dystet om anerkendelsen som verdens bedste. De fleste kan dog næppe forestille sig de to spillere  tørne ud for samme klub.

Nu sætter Real Madrid-træner Carlo Ancelotti dog yderligere gang i debatten omkring fremtiden for Lionel Messi. Ancelotti kunne nemlig godt tænke sig at skrive kontrakt med argentineren, hvis han vælger at forlade rivalerne:

- Lionel Messi ville være god at have i Real Madrid. Alle mandskaber har plads på deres hold til spillere med så stor kvalitet, siger Ancelotti på en pressekonference fredag.

Real-træneren understreger desuden, at Cristiano Ronaldo bør vinde Balon d´Or uden problemer:

- Det virker som om, folk glemmer, at han har scoret 17 mål i Champions League. Jeg mener, at det vil være mere rimeligt at tale om, hvem der skal have prisen næste år. Vinderen dette år kan der næppe være tvivl om, udtaler italieneren.

Real Madrid fører Liga BBVA med 27 points. Klubben har aktuelt to points ned til FC Barcelona.