Casillas årets målmand 2011

Casillas blev for andet år i træk årets målmand. Foto: Scanpix
Iker Casillas er for fjerde gang i karrieren blevet kåret til årets målmand af det internationale fodboldforbunds historiske og statistiske depardement (IFFHS).

For fjerde gang er Real Madrid målmand Iker Casillas blevet kåret til årets målmand 2011, en titel som han iøvrigt også modtog i 2010, af det internationale fodboldforbunds historiske og statistiske afdeling (IFFHS).

Casillas havde et udemærket år 2011, hvor han vandt den spanske pokalturnering Copa del Rey med Real Madrid, men det er alligevel overraskende, at han vinder med en margen på over 100 point ned til nummer to på listen Manuel Neuer.

Casillas fik 248 point, hvor Neuer måtte nøjes med 130 point. På tredjepladsen finder man Barcelonas Victor Valdes med 114 point, og spanierne må således siges at sidde solidt på den internationale målmandstrone.

Seneste nyt på tipsbladet.dk